IAF Denmark konference 15. november 2013 #IAFDK13

Facilitatorkonference 2013Den 15. november 2013 lod 114 danske, svenske og norske facilitatorer sig inspirere af nogle af Europas bedste facilitatorer, som gav deres bud på “Facilitering i fremtiden” på 12 workshops og indlæg.

Her mødte de direktør Martin Farrell fra IAF Europe, den grafiske ekspert Martin Hausmann med sit kendte bikablo koncept, grundlægger og direktør Tobias Voss fra Metalog – Europas største producent af teambuilding øvelser, Doktor Juliane Goga-Cooke fra HOTSPOT gruppen i London som sammen med direktør, brand- og innovationseksperten Pia Betton introducerede Design Tænkning og facilitering. Den erfarne facilitator Gerard Mullers gav en introduktion til Open Space Technology – med mere end 300 Open Space sessioner bag sig. Disse indlæg foregikpå engelsk.

Fra Danmark præsenterede vi lektor Ib Ravn, som er kendt for sine udgivelser om faciliterende møder, formanden for IAF Denmark Vagn Strandgaard, International facilitator Peter Grumstrup som introducerede 7 teknikker til facilitering af værdiskabende møder, Henrik Helweg som har udviklet et unikt koncept i facilitering på distance, de professionelle facilitatorer Zakia Elvang og Michael Stig Ørbech, som hver på deres måde udvidede vores forståelse for faciliteringsbegrebet.

Alle indlæg i plenum blev grafisk dokumenteret gennem visuelle referater i 3-4 meter lange tegninger. Det udførtes af de grafiske facilitatorer Maja Rottbøll og Rikke Cilja fra Process Ink.

Hele dagen rundede vi af med et stort netværkstræf, evaluering, vin og en sandwich samt en god snak med indlægsholderne.

Download programmet for mere information

Twitter #IAFDK13

Se video fra dagen

 

Artikler om indlægsholderne på konferencen

Julia Goga-Cooke, journalist, entreprenør og ph.d.: Designtænkning og facilitering

Ib Ravn, Ph.D, lektor og mødeforsker: Facilitering af inklusion i civilsamfundet

Michael Stig Ørbech, IAF Certificeret Facilitator, MSc og MPO: Refleksion i grupper

Peter Grumstrup, Certificeret facilitator, cand.polyt. og ledelseskonsulent: Facilitering af møder med værdi

Nille Skalts, IAF certificeret facilitator, Cand. Merc. og Managing partner i Spark: Facilitering af bæredygtige forandringer

Henrik Helweg, Coach og partner i konsulentvirksomheden Helweg&Pedersen: Facilitering i den virtuelle organisation